Gratis levering ved køb over 650,- kr.     –     Hurtig levering kun 1 – 3 hverdage   

Gratis levering ved køb over 650,- kr.  – Hurtig levering kun 1-3 hverdage

Brændende hud i ansigtet – Måske en allergisk reaktion i huden?

Det er nok en følelse, som vi alle kender til. Det kan komme af mange forskellige grunde, og hvis du oplever en brændende fornemmelse i huden i længere tid, så er det vigtigt at du opsøger din egen læge eller hudlæge. Det er dog tit en reaktion, som ikke giver grund til større bekymring, og som regel går det over af sig selv i løbet af kort tid. Der kan dog være en dybereliggende årsag bag, som er med til at den brændende fornemmelse kommer igen og igen. En creme mod kløende hud vil kunne afhjælpe de værste gener, og i nogle tilfælde kan vores Skin Creme være behandling nok.

Kvinde med creme til behandling af brændende hud i ansigtet
Kvinde med creme til behandling af brændende hud i ansigtet

Hvad forårsager brændende hud i ansigtet og hvad afhjælper det?

Din hud beskytter dig fra omverdenen. Den beskytter dig også mod indvendig skade ved at sende dig signaler om, at der er et problem. Din hud har mange måder at fortælle dig, at der er noget galt – brændende og kløende hud er to af dem. Huden er et organ, der altid er i bevægelse, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvad din hud prøver at fortælle dig. 

Brændende hud i ansigtet, der stikker og klør, er ofte symptomer som blandt andet rosacea-patienter oplever. 

De udbrud man oplever, når man har rosacea, kan for mange forveksles med akne og sensitiv hud. De typiske symptomer på rosacea er nemlig rødme, røde knopper og en hud, der er irriteret, klør og som virker til ikke at kunne tåle noget. Rosacea er en kronisk lidelse, der typisk viser sig hos voksne på kinderne eller omkring næsen. Det er en form for betændelsestilstand, og derfor kan sygdommen godt forårsage brændende hud, stikkende og prikkende fornemmelser.

Brændende og kløende hud kan også være forårsaget af en allergisk reaktion på et hudplejeprodukt. Har du for eksempel sensitiv hud, så kan du godt opleve, at din hud bliver rød, brænder og klør, hvis du bruger en ny creme eller et nyt renseprodukt, der indeholder parfume, syre eller andet, som kan få din hud til at slå ud. Det er vigtigt at huske på, at man skal stoppe brugen af hudplejeprodukter hvis man oplever en reaktion, som ikke er forventet, eksempelvis rødme, en brændende fornemmelse eller kløe.

Andet, der kan forårsage brændende og kløende hud: 

– Varme drikke og stærk mad 
– Rødvin og andre alkoholiske drikke 
– Sol og vind 
– Motion 
– Forskellige hudprodukter 

Brændende og kløende hud er et almindeligt problem, der normalt ikke giver anledning til bekymring. Ofte forekommer det sammen med udslæt og har en klar årsag, såsom en solskoldning, der forsvinder af sig selv. Hvis du oplever symptomerne på rosacea, skal du dog søge læge, så du kan holde udbruddene nede. 

Oplever du brændende og kløende hud uden udslæt, kan en underliggende tilstand i nogle tilfælde være årsagen. Det kan være noget så simpelt som tør hud, men det kan også være alvorligt. Det er vigtigt at tale med din læge, hvis du er bekymret. Både medicinsk behandling af din tilstand og hudplejeprodukter mod inflammation kan lette på den brændende hud.

ByLykke Skin Creme til brændende hud i ansigtet
ByLykke Skin Creme til brændende hud i ansigtet

Creme mod kløe – ByLykke hudplejeprodukter mod brændende og kløende hud 

Oplever du ofte, at du har brændende hud, bør du skifte dine hudplejeprodukter ud med produkter uden nogen former for parfume. Det er også en fordel, hvis produkterne er naturlige, da de derfor er mere skånsomme og chancen for, at din hud kan tåle dem, er større. Vores ByLykke hudplejeprodukter er alle naturlige. Her på siden finder du både ByLykke Skin Cremer og ByLykke Repair, som er gode til brændende hud i ansigtet. De indeholder begge Colostrum Complex, som er råmælk, der afhjælper inflammation.

Oplever du brændende hud på kroppen, så kan vores ByLykke Skin Lotion blive din nye bedste ven. Det er en plejende kropslotion, der giver huden næring og pleje, og så er den specielt god til tørre områder og problemhud, der slår ud. Den er nemlig særligt udviklet til brug ved allergier og nældefeber, som kan være skyld i din brændende og kløende hud. Lotionen lindrer med det samme, du smører den på huden, og har en kølende effekt. 

ByLykke produkter til brændende hud i ansigtet
ByLykke produkter til brændende hud i ansigtet

Alle ByLykke hudplejeprodukter er fuldstændigt fri for parfume – og så er de økologiske og miljøvenlige. De er derfor yderst skånsomme, hvis du oplever en brændende og kløende hud.

Produkterne kan også være gode, beroligende og kølende hjælpere, hvis du oplever forbigående rødme og kløe som reaktion på en lang dag i solen, indtag af alkohol, varm eller krydret mad, eller efter en god løbetur. Så kan det virke forfriskende med en dejlig, kølende creme, der kan få ro på din hud. Det skal dog ikke ses som behandling af lidelser, som kræver lægelig behandling og vurdering.